Om SPIRIT
SPIRIT er et tværvidenskabelig forskeruddannelsesprogram, der vil forske i kultur og globalisering, aktuelt såvel som historisk. SPIRIT’s stipendiater er både uddannet inden for humaniora og samfundsvidenskab. De forsker i med kulturelle, politiske og socio-økonomiske processer på lokalt, nationalt, transnationalt og globalt niveau.SPIRIT’s ph.d. projekter drejer sig om emner af afgørende betydning for at forstå historiske og igangværende processer, og de beskæftiger sig med deres oprindelse, kontekst, konflikter og konsekvenser. Forskningstemaerne spænder fra transnationale fænomener og internationale forhold, interkulturelle og intraregionale spørgsmål til skiftende identiteter og hverdagslivserfaringer historisk og i dag.
SPIRIT’s forskning falder inden for fire overordnede temaer:
- Transnational forandringer, hvor forståelsen af globaliseringens og internationaliseringens karakter og udvikling er i fokus;
- Interregionale udviklinger og konflikter, fx integration eller regionalisme, der blandt andet involverer governance og udviklingsstrategier;
- Identitet og globalisering, fx med fokus på konflikter omkring køn, nation, klasse og etniciteter i globaliseret verden;
- Interkulturel produktion og forbrug, hvor fx virksomheders håndtering af transnationale udfordringer, samt turisme og hverdagsliv udforskes.
SPIRIT tilbyder en ph.d.uddannelse på et højt niveau og i et internationalt miljø. Ph.d.-stipendiaterne uddannes til kvalificerede forskere og undervisere, eller til andre vidensbaserede jobpositioner.
